Gå til indhold
Overdækket udestue med træloft

NB ENTREPRISE

Orangeri og udestue bygget i træ

  • Bindes til huset
  • Store glaspartier
  • Konstruktion i træ
  • Overslag i telefonen

Vi bygger orangeri og udestue i træ i hele Nordsjælland. Vi rejser konstruktionen, sætter glaspartierne i og binder den sammen med huset, så du får et rum du kan bruge det meste af året.

+10 års erfaringAlt fra gulve og vinduer til huse bygget helt fra bunden.
8 huse fra bundenTo alene og seks sammen med en meget erfaren far i faget.
Svar inden for 24 timerOgså på henvendelser der kommer ind om aftenen og i weekenden.
Vi samler hele holdetFaste samarbejdspartnere til VVS, el og murerarbejde.
Træterrasse under opbygning med synlige strøer

Sådan bygger vi et orangeri

Et orangeri er tømrerarbejde med meget glas i. Konstruktionen i træ er det der bærer, holder linjerne og afgør om partierne sidder tætte om fem år, og det er den del vi laver. Glasset sætter vi i, og skal der leveres færdige partier fra en leverandør, tager vi imod dem og monterer.

Vi har rejst flere huse med store glaspartier i sort beklædt træ, og det er præcis samme disciplin. Et glasparti tilgiver ikke en konstruktion der arbejder: bevæger træet sig for meget, binder rammerne eller sætter ruden sig utæt, og så kommer der fugt mellem lagene. Derfor lægger vi mere tid i afstivning og fugt end de fleste regner med på et orangeri.

Vi arbejder i hele Nordsjælland og har base i Tisvildeleje.

Hushjørne med glasparti i sort træbeklædning

Udestue der binder huset og haven sammen

En udestue er den mere lukkede løsning. Der er fast tag, glas i siderne og typisk en dør ud til træterrassen, og det gør rummet lettere at bruge i blæst og regn end et rum med glas hele vejen op.

Det er ofte den bedste løsning på nordkysten, hvor vinden kommer ind fra havet og et helt glastag betyder både varme om sommeren og kondens om vinteren. Vi anbefaler den hvis rummet skal bruges til ophold frem for til planter.

Skal udestuen bygges sammen med noget større, hører den under tilbygning, og skal der VVS og el ind i rummet, tager vi opgaven som totalentreprise.

Ring og få en fast pris

Vi vender tilbage inden 24 timer og kommer gerne ud og ser på opgaven.

Overdækket terrasse med udemøbler

Orangeri i træ eller aluminium

Der findes færdige orangerier i aluminium, og de har deres fordele: de er billigere, kræver ingen vedligehold og kan sættes op hurtigt. Til gengæld ser de ud som det de er, og de kan sjældent tilpasses et hus der ikke er nyt.

Et orangeri i træ koster mere og skal males eller olieres med årene. Til gengæld kan vi bygge det så det passer til huset, med samme beklædning, samme farve og samme taghældning, og vi kan tilpasse målene til grunden i stedet for til et katalog. Er dit hus ældre eller beklædt i træ, er det næsten altid det rigtige valg.

Tre spørgsmål afgør det meste af prisen. Hvor mange kvadratmeter, hvor meget af fladen skal være glas, og skal rummet kunne bruges hele året. Det sidste er det dyreste, fordi det trækker gulv, glaskvalitet og tilslutning til husets varme med sig.

Skriv de tre ting i formularen sammen med hvornår opgaven skal udføres, så har vi nok til at sige noget kvalificeret. Du kan se hvordan vi regner en opgave på prissiden.

Er du i tvivl om det skal være et orangeri eller en udestue, så beskriv i stedet hvad rummet skal bruges til. Skal der stå citrustræer og krukker om vinteren, peger det ét sted hen. Skal der være plads til at spise otte mennesker i september, peger det et andet. Vi vender gerne de to muligheder på grunden inden der tegnes noget.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om orangeri

Prisen følger kvadratmeter, hvor meget glas der skal i, og om rummet skal kunne opvarmes. Glasset er den største enkeltpost. Beskriv mål og placering for os, så kan vi ofte give et overslag i telefonen.

Et orangeri har typisk mest glas, også i taget, og er tænkt som et lyst rum til planter og ophold. En udestue er mere lukket, ofte med fast tag og glas i siderne. I praksis glider de to over i hinanden, og valget handler mest om hvor meget lys og varme du vil have.

Det afhænger af hvor meget du vil investere i isolering, glaskvalitet og varme. Et uopvarmet orangeri i enkeltglas er et forår og efterårsrum. Skal det bruges hele året, skal både gulv, glas og tilslutning til huset bygges til det, og det siger vi prisen på fra starten.

Ofte ja, fordi du øger det bebyggede areal. Reglerne afhænger af grundens bebyggelsesprocent og afstand til skel. Vi undersøger hvad din kommune kræver og står for ansøgningen når opgaven er vores.

Ring og tag en snak med Nick

Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et besøg på adressen.

51 95 55 08 pds.gruppen@gmail.com
Tisvildeleje
Dækker hele Nordsjælland
CVR: 37858293
Vi svarer inden 24 timer

Få et fast tilbud inden 24 timer

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

51 95 55 08 Besked